Lørdag d. 30/3-2019 drog en busfuld medlemmer fra Klub Fri til grænsebutikkerne i Sønderjylland. Foråret viste sig fra sin venlig side med flot solskin og lidt varme. Vi kørte igen i en af Egons flotte turistbusser. Et halvt hundred glade og forventningsfulde klubmedlemmer og personaler fyldte bussen med glæde og god stemning. Nu skulle der hygges og handles, og det blev der. En dag hvor der bliver snakket, grinet, sunget, sovet og drukket et par sodavand. Personalet havde sørget for noget godt at spise undervejs og chaufføren havde fyldt kaffe på kanden. Første stop, tissepause og kaffepause ved Hylkedal syd for Kolding. Herefter blev Fleegaard indtaget og næsten tømt. Frokost og kaffe/kage blev indtaget i det dejlige omgivelser ved Tørning gamle mølle ved Haderslev. Tak til alle for at vi igen havde en fantastisk dejlig dag.